Sådan skal EU-millioner hjælpe sjællandske logistikvirksomheder i superligaen

En dansk chauffør er dyr. En østeruropæisk er billig. Derfor skal danske transport- og logistikvirksomheder, myndigheder og forskningsinstitutioner blive dygtigere til at udvikle smarte transportløsninger. Det skal ske i samarbejde med partnere i udlandet.

Det siger Jan Boyesen. Han var tidligere development manager hos det tidligere Øresund Logistics, men arbejder nu i en overgangsfase hos Øresund EcoMobility hos RUC. Selvom transport- og logistikklyngen nu er nedlagt, har den sammen med danske og svenske forskningsinstitutioner og erhvervspartnere modtaget 3,8 millioner kroner fra EU til at skabe en tværeuropæiske klynge under EU-programmet Regions of Knowledge. Pengene til projektet SoCool@EU skal knytte Øresundsklyngen tættere til andre stærke, europæiske transport- og logistikcentre ved at skabe mulighed for at mødes i netværk.

”Det nye er, at vi går fra at være regional aktør i Øresund, til at blive løftet fra regional til europæisk klyngenetværk,” siger Jan Boyesen.

Ligesom Silicon Valley inden for IT er en stærk klynge, så er Øresundsregionen inden for transport og logistik i superligaen, siger Jan Boyesen. Området – Skåne, Region Sjælland og Hovedstaden – har allerede i dag samme omsætning som havnelandende Belgien og Holland tilsammen, siger han. Det skyldes, at regionen har store transportvirksomheder som Mærsk, Clipper, DSV, Frigo Scandia og terminaler som Skandinavisk Transportcenter i Køge. Samtidig er der mange virksomheder med store transportbehov og kompetencer inden for logistik: Ikea, Tetrapak, Findus og Unilever eksempelvis.

”Man tænker ikke så meget over det, for transporten sker ofte alle mulige andre steder i verden end i regionen. Men det er lige meget. For det handler om, hvor transporten bliver styret. For det er dér, hvor værdiskabelsen ligger,” siger Jan Boyesen.

Transportsektoren kan blandt andet blive stærkere i konkurrencen ved at udnytte ressourcerne mere effektivt, udvikle bedre emballage, pakke godset bedre, benytte it-løsninger og tilrettelægge bedre ruter.

Pengene til Øresundsklyngen skal gå til blandt andet lønninger, seminar og konferencer. De 3,8 milllioner kroner er blot en fjerdedel af konsortiets i alt 16 millioner. De øvrige penge går til klyngepartnerne i udlandet. Det er klyngen HOLM fra den store cargo-lufthavn i Frankfurt, det er spanske ALIA, der samarbejder med det amerikanske universitet MIT, og så er det en stor klyngesatsning i Holland og Belgien – DINALOG. Fælles for parterne er, at de alle arbejder på at skabe innovation i samarbejde mellem lokale virksomheder. Nu skal de samarbejde om at sætte virksomheder sammen med myndigheder og forskere fra deres respektive lande.

”Det handler om, at noget af den viden, man har brug for, måske findes et andet sted i Europa,” forklarer Jan Boyesen.

Region Sjælland har mange pendlere

Også Region Sjælland har været aktive i at søge pengene. Det skyldes, at regionen har et stort behov for en god infrastruktur. I alt 100.000 af de 400.000 arbejdstagere i regionen kører ind mod København, siger udviklingschef hos Region Sjælland, Rene Lønnee.

”Det vil sige, at vi har en arbejdsstyrke, der i dén grad er afhængig af en god infrastruktur,” siger Rene Lønne.

”Vi er interesseret i at sætte dagsordenen på transportområdet. Altså, hvordan kan vi forbedre transporten for regionens borgere? Hvordan kan vi gøre, at borgere nemmere kan transportere sig rundt? Og hvordan kan vi gøre varetransporten bedre? Hvordan kan vi gøre den mere grøn og miljørigtig?," siger udviklingschefen.

På nuværende tidspunkt spiller regionen dog en mindre rolle. I første omgang er det forskerne, der skal udtænke analyser og udvikle nye løsninger. Siden skal virksomheder implementere løsningerne – understøttet af de lokale regioner – altså også Region Sjælland i dette tilfælde. Det kan ske ved at bruge de udviklingsmidler, regionen har – plus EU-midler.

”Så vi har også lidt at kaste efter det, eksempelvis til at støtte klimavenlig transport eller til at opnå andre strategiske mål. Vi kan stimulere pilotforsøg etc, men ikke give direkte virksomhedsstøtte,” forklarer Rene Lønnee.

Måske er transport nyt vækstområde?

Særligt transportområdet har brug for grænseoverskridende samarbejde, mener Jan Boyesen fra det tidligere Øresund Logistics. Det skyldes, at transport og logistik går på tværs af grænser. Som eksempel på et vellykket grænseoverskridende projekt, nævner han Scandinavian Shuttle. Det er et projekt udviklet i samarbejde mellem Lunds Universitet og logistikvirksomhederne Van Dieren og UBQ, hvor 25.000 lastbiler årligt er blevet flyttet fra vejene over til togtransporten, siger Jan Boyesen. Det er sket ved at gøre transporten på togene mere attraktiv ved at tilbyde tracking af godset via GPS-overvågning.

”Hvis man vil styrke innovationssystemet, så nytter det ikke noget, at man i hver region udvikler og laver løsninger internt uden noget samarbejde på tværs. Løsningen er et europæisk samarbejde,” siger han.

- Er det i virkeligheden ikke vores konkurrenter, vi skal samarbejde med?

”Det handler om at øge værdiskabelsen. Hvis du samarbejder med andre, så skaber du bedre løsninger. Det er i virkeligheden i global konkurrence, du skal se det her. Vores konkurrenter sidder i USA og Kina. De, der kan kontrollere processen med styringen af transporter, de sidder på værdiskabelsen. Det er derfor, at det er afgørende for, at vi kan tjene penge, at vi bliver bedre til at udtænke nye løsninger,” siger Jan Boyesen.

Transportsektoren mangler i dag en tæt kontakt til forskere og innovatorer, mener han.

”Hvis du sammenligner medico og it med transportområdet, så har de meget tætte bånd mellem forskermiljøerne og virksomheder. Det har man slet ikke i samme grad på transport og logistik. Der er meget mindre tradition for at samarbejde med vidensinstitutioner. Men logistik er et stort erhverv med mange penge i og er samtidig et serviceerhverv for en lang række andre brancher. Derfor er det et meget godt sted at sætte ind. Måske er det smart at se på andre brancher end de traditionelle videnstunge. Her er der måske et potentiale for at skabe vækst,” mener Jan Boyesen.

Denne artikel er udgivet af Zealand Denmark - læs den originale artikel her

• Share