Kunsten at gå i takt på begge sider af grænsen

Den kommende faste forbindelse mellem Lolland og Fehmarn skal gennem en omfattende godkendelsesproces i Danmark og Tyskland. De to lande har aldrig tidligere samarbejdet om en så stor opgave af den art.

Femern Bælt-forbindelsen er på mange måder et unikt anlægsprojekt. Det gælder også den nært forestående myndighedsproces, hvor Danmark og Tyskland skal løse en fælles opgave i en skala, som aldrig er set tidligere.

”Vi indleder arbejdet i sporet fra Storebælt og Øresund, men denne gang er udfordringerne både større og mere uprøvede”, forklarer projektchef i Femern A/S, Rasmus Warborg Larsen, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af den danske myndighedsbehandling

To nationale spor

Den faste forbindelse skal godkendes både i Danmark og i Tyskland, og processen kommer dermed til at løbe ad to nationale spor. Det er derfor en udfordring i sig selv at sikre sammenhæng i indholdet og at fremdriften er ens. At projektet så at sige går i takt på begge sider af grænsen.

Det formelle og fælles udgangspunkt for Femern Bælt forbindelsen er traktaten mellem Danmark og Tyskland, der blev underskrevet i september 2008 og godkendt i 2009 af Folketinget og af Forbundsdagen i Berlin. Godkendelsesprocedurerne hviler på EU-direktiver, men direktiverne er implementeret forskelligt i Danmark og Tyskland.

Den danske godkendelse sker ved vedtagelsen af en anlægslov og efter en forudgående VVM-proces. Miljøundersøgelsesprogrammet er afsluttet og dokumentationen er i gang. Arbejdet med at udarbejde en VVM-redegørelse forventes færdigt i efteråret 2012. Herefter følger offentliggørelse og offentlig høring af de miljømæssige virkninger.

Efter høringen besvares eventuelle høringssvar i et høringsnotat, som efterfølgende offentliggøres. På grundlag af VVM-redegørelsen udarbejder Transportministeriet forslag til en anlægslov, som også sendes i offentlig høring. Sidste fase i processen er Folketingets vedtagelse af anlægsloven. Det forventes at ske inden udgangen af 2013.

Administrativ proces i Tyskland

I Tyskland er godkendelsesprocessen en administrativ proces. Processen indledes med at Femern A/S fremsender en ”byggeansøgning” – populært sagt. VVM-redegørelsen vil indgå som en del af ansøgningen til myndighederne i Schleswig-Holstein.

Femern A/S samarbejder med Vejdirektoratet i Schleswig-Holstein (Strassenbau und Verkehrs afdeling i Lübeck) om at udarbejde ansøgningsmaterialet. Strassenbau und Verkehrs afdeling i Lübeck er den ansøgende myndighed for vejdelen af den faste forbindelse.

Efter planen indleverer Femern A/S ansøgningen i efteråret 2012.

I den offentlige høringsproces har myndigheder, organisationer og berørte personer mulighed for at komme med forslag og bemærkninger, som kan blive indarbejdet i den endelige godkendelse af projektet. Myndighederne forventes at skulle bruge 18 måneder på godkendelsen, som derfor kan være klar i 1. halvår 2014.

Projektet er omfattet af FN´s Espoo-konvention, der har til formål at sikre en miljøvurdering af et projekts miljøpåvirkninger på tværs af landegrænser. Det betyder, at kyst-kyst projektets eventuelle grænseoverskridende påvirkninger skal dokumenteres og fremlægges. Det sker samtidig med offentliggørelsen af VVM redegørelsen og i et nært samarbejde mellem Femern A/S og Naturstyrelsen under Miljøministeriet i Danmark og godkendelsesmyndigheden i Schleswig-Holstein.

Udfordringer over grænsen

Projektchef i Femern A/S, Stephan Siegert, er ansvarlig for tilrettelæggelse af processen på tysk side. Han forudser, at den sagsbehandling, der venter i de kommende måneder og år, er langt mere kompliceret end ved tidligere store anlægsprojekter.

”For det første er der sproget. Det kan lyde banalt, men på begge sider af grænsen, har sagsbehandlerne behov for dokumenter på deres nationale modersmål, og det skal vi tage højde for i planlægningen”.

”For det andet har sagsbehandlerne i Tyskland og Danmark ikke erfaring med, hvordan man på den anden side af grænsen håndterer projekter i en skala af den størrelsesorden. Det bliver en læreproces, hvor begge parter skal udvise både tålmodighed og fleksibilitet. I flere tilfælde vil det blive nødvendigt, at udvikle nye fælles løsninger, som ikke nødvendigvis følger de traditionelle nationale retningslinjer og fremgangsmåder”.

”For det tredje stiller de tyske myndigheder større krav til beskrivelser og dokumentation, end i Danmark. Læreprocessen går begge veje, og det drejer sig om at identificere, hvad der er formelle krav, og hvad der er hensigtsmæssigt at kræve set i sammenhæng med de faktiske konsekvenser af kravene”, siger Stephan Siegert.

Alle skal informeres

Det er en forudsætning for hele godkendelsesprocessen, at alle, der bliver berørt af den faste forbindelse, skal have en tæt og relevant information om konsekvenserne. Det gælder naturligvis andre myndigheder, interesseorganisationer, men det gælder også – og ikke mindst – den brede offentlighed, og det vil sige borgerne på begge sider af Femern Bælt.

Femern A/S har allerede gennemført offentlige høringer i forbindelse med den såkaldte scopingrapport, der beskriver omfanget af miljøundersøgelser og projektet. Senere vil følge høringer ved offentliggørelsen af VVM redegørelsen, og desuden kan supplerende høringer komme på tale.

Samtidig kommunikerer Femern A/S løbende nye resultater og synspunkter om projektet på alle relevante platforme, det vil sige www.femern.dk, nyhedsbreve, informationsmøder og i de offentlige massemedier. Om sine forventninger til processen siger Rasmus Warborg Larsen:

”Alle involverede kommer igennem to års mental og praktisk pendlen mellem Rødby og Kiel med jævnlige afstikkere til København og Berlin. Det vil blive et tidkrævende og usædvanligt projekt; udfordrende og i nogle faser irriterende besværligt. Og forudsætningen for at det lykkedes vil være, at alle parter, myndighederne i Tyskland og Danmark samt ansatte i Femern A/S og samarbejdspartnere er drevet af en vilje til at ville samarbejde og – ikke mindst – til at tænke nyt og anderledes”.

Originalartiklen er udgivet af Femern A/S og kan læses her

• Share