Femern Belt Logistics

Business development within logistics

Femern Belt Logistics

Business development within logistics

Femern Belt Logistics

Business development within logistics

Borgmester raser over lukket bro

Lollands borgmester er rasende over, at Storstrømsbroen er lukket tre uger, og kræver en ny bro, som skal være klar, når Femern-forbindelsen åbner.

- Det er uacceptabelt. Vi bliver togmæssigt et lukket land. Det er forfærdeligt for pendlerne.

Sådan lyder bandbullen fra Stig Vestergaard (S), Lolland Kommune, i anledning af, at Storstrømsbroen skal være lukket tre uger, mens den bliver undersøgt for revner.

Over for Lolland-Falsters Folketidende peger han på, at det også på langt sigt er nødvendigt at finde en løsning.

- Man er jo nødt til at se på den bro alligevel. Det vil være uholdbart, hvis den skal lukkes igen og igen, fordi den skal repareres. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker i den situation, når Femern Bælt-tunnelen står færdig, siger Stig Vestergaard.

Han fremhæver samtidig, at den ensporede bro mellem Lolland-Falster og det sydlige Sjælland kan blive en flaskehals for en ellers tosporet jernbane, når Femern-forbindelsen efter planen åbner i 2020.

Lolland-borgmesteren ser også en fordel i at få en fremtidig Femern-jernbane med godstog ført uden om Nykøbing, landsdelens største by.

- Og gerne så den kommer op forbi Maribo, så man kan lave en station her. Jeg synes, man skal se at komme i gang. Vi ved jo, at det tager mange år at planlægge og bygge en ny bro, siger Stig Vestergaard til det regionale dagblad.

Artiklen blev oprindeligt bragt af Erhvervsbladet.dk - læs den originale artikel her
 
Femern Belt Logistics Platform can not be held responsible for the content of the Femern Belt Logistics Platform web site nor the content of external documents and external web sites where there might be links, unless other is stated by Danish legislation.