Øresund Org »
 

Øresund Logistics

A catalyst for growth and innovation

Øresund Logistics

A catalyst for growth and innovation

Øresund Logistics

A catalyst for growth and innovation

Temadag 73 – Beslutningsstøtteværktøjer - genvejen til logistikoptimering og -effektivisering

Kompleksiteten i transport- og logistikkæderne er vokset i takt med væksten i godstransporten og krav til effektivisering og logistikoptimering gennem hurtige og præcise leveringer over lange afstande. Med yderligere krav til miljørigtig og bæredygtig transport, tilgængelighed, mobilitet og myndighedskrav, er der et voksende behov for værktøjer, der kan understøtte og hjælpe beslutningstager og planlægger med at træffe den optimale beslutning under de givne forhold og krav.

En del af de menneskelige aktiviteter kræver at vi tager beslutninger, og spørgsmålet er, hvorfor træffes nogle beslutninger frem for andre? Der ligger typisk en rationel beslutning bag handlingen afhængig af beslutningstagerens mål, men typisk vil der være tale om, at beslutninger er taget under tidspres og uden fuld information om alternativer og deraf følgende konsekvenser.

For at kunne tage den rigtige beslutning og dokumentere, hvorfor det lige netop er den rigtige beslutning, bør der anvendes beslutningsstøtteværktøjer.

Hvorfor skal man deltage

Vi vil med denne temadag sætte fokus på beslutningsstøtteværktøjer, der kan hjælpe beslutningstager med at træffe den optimale løsning under de givne forhold og krav. Dette vil vi gøre gennem præsentation af forskellige værktøjer og praktiske eksempler.

Indlæg fra:

Syddansk Universitet: CostMap - et strategisk beslutningsstøtteværktøj, der viser konkurrenceforholdet mellem vej- og intermodal transport.

Cargill - transport fra Belgien til Danmark via Esbjerg-Zeebrugge, der har reduceret miljøpåvirkning og transportomkostninger væsentligt.

DAMCO, SupplyChain CarbonCheck TM – reduktion af CO2-udledning og transportomkostninger

Transvision, systemer til planlægning og optimering af distribution.

Anders Nielsen & Co A/S, Chaufførerne får en PDA-håndterminal, der blandt andet sikrer digital registrering af ventetid, modtagerkvittering og køre-/hviletid.

Locus A/S, leverandør af mobile IT-løsninger.

Arla Foods - Styring af 240 distributionslastbiler

Læs mere på http://www.teknologisk.dk/808,5 – hvor også tilmelding kan finde sted.

Arrangementet bliver afholdt i samarbejde med Transportens Innovationsnetværk - www.tinv.dk

Teknologisk Institut, Emballage og Transport, har gennem mange år opbygget og videreudviklet ”Forum for Logistik og E-handel”, der er et bredt sammensat og deltagerstyret netværk. Formålet med Forum for Logistik og E-handel er videnformidling og inspiration inden for områderne logistik, E-handel og elektronisk dataudveksling (EDI). Netværket afholder temadage, konferencer, studieture og kurser; normalt 4-5 arrangementer om året. Arrangementerne er bredt sammensat som en blanding af teoretiske indlæg og praktiske erfaringer fra virksomheder. Netværket kan derfor give inspiration og formidle viden til alle, uanset om man er en stor eller lille virksomhed. Læs mere om Forum for Logistik og E-handel på www.teknologisk.dk/808

 
 
 
Øresund Org | Nørre Voldgade 16, DK-1358 Copenhagen K, + 45 33 34 34 40 | Minc, Anckargripsgatan 3, SE-211 11 Malmø | Owned by 9 universities, administrated by Roskilde University and Lund University