Pressemeddelelse 21. December 2010
Øresundssamarbejde der virker!
Entrepreneurship-indsatsen på universiteterne i Øresundsregionen har taget et kvantespring på fire år. Samlet udgivelse viser hidtidige resultater.
Siden 2006 har Øresund Entrepreneurship haft som sit primære formål at udvikle og stimulere indsatsen over for innovation og iværksætteri på universiteterne i Øresundsregionen. Resultaterne er blevet til i tæt samarbejde med læreanstalter, erhvervsliv, offentlige myndigheder og innovationsmiljøer, og disse resultater er bemærkelsesværdige i både national og international kontekst.
I de første fire år af organisationens levetid har Øresund Entrepreneurship inden for området entrepreneurship udviklet, støttet, afholdt, initieret og faciliteret blandt andet:
o 62 nye universitetskurser og -uddannelser
o 14 kampagner og konkurrencer for studerende
o 22 workshops, seminarer og konferencer for undervisere og forskere
o 139 messer, events og karrieredage
o 3 internationale studie- og netværksrejser for undervisere og studievejledere
o 10 uddannelsesrapporter
o Etableret underviserdatabase og database med undervisere fra erhvervslivet
o …og mange andre flere konkrete resultater og aktiviteter.
Øresund Entrepreneurship er en enhed under Øresundsuniversitetet, som er et samarbejde mellem ni universiteter i Øresundsregionen (se listen nedenfor), og formålet er at fremme integrationen mellem de samarbejdende universiteter og få disse til at prioritere og udvikle indsatsen inden for innovation og iværksætteri på de videregående uddannelser i tæt samarbejde med erhvervsliv og det omgivende samfund.
Vi ønsker at skabe uddannelser og kandidater, der bidrager til øget vækst og velstand - ikke bare i Øresundsregionen, men i Danmark og Sverige generelt.
Øresund Entrepreneurship har netop udgivet en rapport over indsatsen i de fire første år. Den kan rekvireres hos Karin la Cour på karin.la.cour@oresund.org eller downloades på vores hjemmeside www.oresund.org/entrepreneurship.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst direktør Jakob Stolt på tlf. +45 28 10 98 92 eller på jakob.stolt@oresund.org.
Samarbejdsuniversiteter:Copenhagen Business School, Lunds universitet, Københavns Universitet, Malmö högskola, Danmarks Tekniske Universitet, Högskolan Kristianstad, Roskilde Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole, Sveriges lantbruksuniversitet/Alnarp