Afslutningskonference for Integrering mellem Bæredygtige Byggeprojekter
Posted: September 18, 2012
Projektet afholdte den 12. September i år en afslutningskonference i Sankt Gertruds konferens i Malmö. Konferencen blev indledt med et kort oplæg ved projektleder Jan Karlshøj, der fortalte om projektets udvikling gennem de seneste tre år projektet har varet. Projektet der startede i 2009 har set på forskelle og ligheder mellem det svenske og danske byggemarked med formål at skabe et integreret byggemarked på tværs af Øresund.
Som et led i at videreføre samarbejdet omkring den danske og svenske byggesektor holdt Pontus Bengtson fra OpenBIM et oplæg omkring OpenBIM-netværket, der består af omkring 90 organisationer i Sverige og som samarbejder med buildingSMART i norden. Netværket har fokus på at udvikle byggesektoren gennem informationshåndtering – altså samme fokus som Integrering mellem Bæredygtige Byggeprocesser.
Dagen fortsatte med en forelæsningsrække med præsentationer af projektets resultater. Her kan fremhæves at projektet har været med til at påvirke den internationale revidering af ISO-standarden, som danner grundlag for både dansk og svensk national standard.
I projektet er der blevet arbejdet med tilgængelighed for rullestolsbrugere, hvor der er blevet udviklet en algoritme til at se på, hvor meget afstand dette behøver. Til konferencen blev der præsenteret en sammenligning af forskellige landes guidelines for BIM standarder, hvor den afgørende forskel mellem danske og svenske guidelines er, at Sverige ikke har en national BIM vision, men visionsarbejdet derimod er lagt ud til private organisationer i byggebranchen. I Danmark er BIM guidelines centrale offentlige initiativer.
På baggrund af en undersøgelse af danske og svenskes aktører og deres muligheder for samarbejde over Sundet er der lavet en mappning af standarder, som er tilgængelige på hjemmesiden bygbygg.org. Her kan ses mappning af danske og svenske standarder for byggeri, tilgængelighed og energi.
Et eksempel på at samarbejde på tværs af Øresund er Juul Frost Arkitekters projekter i Sverige. Arkitekt Stefan Vesti Brorsen fortalte til konferencen om sine erfaringer med at arbejde som dansk arkitekt med projekter i Sverige. Her var det især opfattelsen af arkitektens rolle, der blev fremhævet som en afgørende forskel mellem Danmark og Sverige.
På energisporet blev der også fremlagt resultater af de tre års arbejde. Her blev metoden til energiberegning fremhævet som den afgørende forskel mellem Danmark og Sverige. I Danmark er der krav til det beregnede energiforbrug via en bestemt metode, hvorimod der i Sverige er krav om en efterfølgende måling inden for de første to år byggeriet står færdigt. Denne store forskel eksisterer til trods for, at begge landes regler bygger på det selv samme EU-direktiv. Der blev fremlagt resultater fra tre pilotprojekter, hvor tre demohuse blev energirenoveret og energiforbruget målt. Konklusionen på dette arbejde er, at dataprogrammer kan være gode til at forudsige de faktiske forhold omkring energiforbrug, men at det er forskellen i adfærd udgør den største forskel.
Yderlige blev der fremlagt resultater bag forskning i vinduer. Her var budskabet, at de danske råd til energirigtig placering af vinduer er forældet og at de svenske råd med fordel kan inspirere Danmark. Der er derfor behov for fornyelse af forskningen i vinduesdesign og bedre harmonisering af regler og råd over Sundet.
Om eftermiddagen blev der fremlagt erfaringer fra renovering af Egedalsvænge i Danmark som case. Her var oplæg fra tre aktører i processen; bygherre, entreprenør og arkitekt. Fokus var især på processen omkring at renovere området og ikke mindst på samarbejdet med både andre aktører i byggeprocessen og med beboerne i området.
Projektets aktivitet omkring ny-industrialisering fremlagde deres resultater til konferencen. Her var konklusionen på mulighederne for digitalisering af byggebranchen blandt andet, at e-handel skaber muligheder for øget digitalisering, forenkling af søgemuligheder vil gavne byggebranchen, anbefaling om at minimere usikkerheder omkring hvad, der sker på den anden side af Sundet, skabe interesse over grænsen for unikke egenskaber, pointe om at prisen ikke er afgørende og øget krav til længerevarende relationer på tværs af grænserne. Konklusionen på eftermiddagens oplæg blev derfor, at det er anbefalinger indenfor både teknik, proces, produkt, innovation og ny-indistrialisering, der styrker den dansk-svenske byggebranche.
Dagen sluttede af med et spændende oplæg fra Pontus Bengtson, WSP og Pål Hansson, Tyréns omkring BIM i praktikken.
Download præsentationerne fra konferencen her